Opdatering

Jeg havde faktisk tænkt mig at poste et interview, jeg udførte med en, der var i kontakt med pigen gennem et skoleprojekt, men det venter jeg lidt med nu. Billedet, det ukonkrete spor, har muligvis ført noget med sig, som kræver yderligere research og et møde med en hidtil ukendt kilde.

Jeg vender tilbage senere med flere oplysninger.

Detektivens interview

Politiets undersøgelse af sagen resulterede som bekendt ikke i dens opklaring, og der er så godt som ingen konkrete spor i sagen, som en efterforsker i dag ville kunne arbejde videre med. Til gengæld havde jeg en samtale med en privatdetektiv, der også var involveret i sagen, som viste sig at blive ganske interessant. Følgende er et uddrag:

NJ: Hvad fortalte du hende [pigens mor]?

D: Jeg fortalte, hvad jeg fandt ud af. Men der var jo ikke så mange, der vidste noget, så det var mest rygter. Jeg havde kontakter hos politiet, ikke? Og også i andre afdelinger. Aarhus og Silkeborg og Haderslev og nogle andre steder. Der var folk, der ringede ind med tips, hvis de syntes, de havde set noget.

NJ: Var der så nogen, der så noget?

D: Ja, det var der da. Bare ikke noget der havde med den pige at gøre. Et forældrepar i Vejle blev arresteret for at have misbrugt deres datter. Det fortalte jeg hende.

NJ: Hvad syntes hun om det?

D: Det ved jeg ikke. Hun var vel glad for, at de var blevet afsløret. Men det var jo ikke hendes egen datter, så ...

NJ: Ved du, hvilke eftersøgninger, der blev udført inden for det pædofile miljø?

D: Jeg vil ikke kunne give dig navne, hvis det er det, du fisker efter. Men det er rigtig nok, at politiet prøvede noget i den retning. Det gjorde jeg også.

NJ: Okay. Fik du så noget ud af det?

D: Hm. Det var faktisk det eneste, jeg fik noget ud af.

På sin mobil viser han mig et billede. Det viser en lille piges ansigt og nøgne overkrop. Hendes hår er lyst, men plettet af mudder ligesom hendes hud. En rød skramme trækker en kort linie hen over hendes kind. Baggrunden er en mørk himmel. Jeg genkender hende fra billeder, moren har vist mig.

NJ: Hvor har du det fra?

D: En af mine kontakter fik det tilsendt fra en anonym mailkonto.

NJ: Viste du det til moren?

D: Nej. Det gjorde jeg ikke. Jeg kunne ikke se meningen med det.

NJ: Viste du det til nogen? Politiet?

D: [Ryster på hovedet.]

Mere sagde detektiven ikke ved den lejlighed. Naturligvis ville jeg gerne have bekræftet fotografiets ægthed, men eftersom jeg ikke var i besiddelse af en kopi var det ikke en reel mulighed. Jeg kunne kun undre mig.

Introduktion

I januar 2001 forsvandt en ung pige sporløst fra sit hjem i Kolding. Sagen modtog massiv opmærksomhed fra både politi, presse og offentligheden i øvrigt. På trods af dette blev den aldrig opklaret; man fandt aldrig ud af, hvor pigen forsvandt hen, om hun blev kidnappet eller løb hjemmefra, om hun er død eller i live den dag i dag.

Flere elementer i denne historie fascinerede mig. Mysteriet, først og fremmest, men også spørgsmålet om pigens familie. Hvordan lever man med sådan en tragedie, hvordan håndterer man det, når det sker? Og hvad med ti år senere?

Gennem samtaler med de involverede, både den nære familie, journalister, politifolk og andre, der var involveret i sagen på den ene eller den anden måde, tegnede der sig dog et mere komplekst billede af hele sagen. Det slog mig, at ingen før havde gjort som jeg: undersøgt sagen fra alle vinkler, ikke bare de sandsynlige, men også de usandsynlige. Ikke bare de hårde fakta, men også den intime og følelsesladede historie.

Det er min tro, at denne indgangsvinkel til sagen har bragt noget nyt af sig. Muligvis ikke en forklaring, som mange vil finde tilfredsstillende. Sikkert en forklaring, som mange vil afvise med et foragteligt fnys. Utvivlsomt vil det blive kaldt respektløst at spinde sådanne spekulationer over virkelige menneskers tragedier. Forhåbentlig vil også et par mennesker finde et gran af sandsynlighed i min bog.

Uanset hvad har jeg lagt mange timers intensiv research i arbejdet. Her på bloggen vil jeg redegøre for en del af min arbejdsproces, interviews og artikler vil blive offentliggjort. Til dels er det et forsøg på at foregribe noget af den uundgåelige kritik, mit projekt vil møde ved at vise, at jeg har taget og fortsat tager sagen ganske alvorligt, samt åbent fremlægge de informationer, jeg har fundet. Derudover er det mit ønske, at gøre andre, der har mistet, opmærksomme på sagen: at overbevise dem om, at de ikke står alene, at ikke alle blankt afviser uortodokse forklaringer på mystiske forsvindinger, som har fundet sted gennem flere hundrede år.