mandag den 11. juni 2012

Knoglebilleder


Jeg lægger lige et par billeder op af nogle af de knogler jeg fandt i skoven den anden dag. Der er flere mindre, men de lå ikke samlet i et skelet, så jeg kan ikke være sikker på, at det er hende, eller overhovedet et menneske. Er det pigen, antager jeg, at P spredte delene af hende ud over flere steder efter at have parteret hende, ellers også har hunde eller andre dyr sørget for det samme.
Jeg har selv en kontakt, der kan hjælpe med identifikationen, men enhver assistance vil påskønnes.



Der er blevet spurgt, hvorfor jeg ikke allerede er gået til politiet med dette fund, og jeg finder egentlig dette et så rimeligt spørgsmål, at det fortjener en forklaring. For det første har jeg ikke særlig stor tiltro til politiet – det har nok også meget at gøre med, at jeg ved, hvor useriøs, sporadisk og frugtesløs deres oprindelige efterforskning var. Derudover: Det endelige manuskript til Skygger fra Oktoberland er allerede sendt af sted til forlæggeren, og hvis der skal ændres i det, eller hvis bogen skal kaldes helt tilbage på grund af denne opdagelse, så vil jeg gerne selv være in charge of efterforskningen. Uden at lyde arrogant så kender jeg sagen til bunds i enhver obskur kringelkrog, og jeg vil gerne selv bevare overblikket. Det har været muligt at få indsigt i politiets efterforskning, fordi sagen er lukket hos dem, men åbner de den op på ny bliver det et helt nyt bjerg af bureukrati at skulle kæmpe sig igennem for mig.
Men, som sagt, hvis jeg finder ud af, at det rent faktisk er pigens skelet, jeg har fundet, så underretter jeg selvfølgelig politiet. Og hvis det er tilfældet, så må udgivelsen nok også udskydes på ubestemt tid, da det vil modbevise det meste af, hvad jeg fremlægger i bogen.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal håbe på ...

12 kommentarer:

  1. D er hvist lidt ego-agtigt, men ok.

    SvarSlet
  2. Din kæreste henviste mig til din side, og det ser godt spændende ud, men eftersom din bog er i trykken, må du vil have en teori, og fra hvad jeg kan læse ud af ovenstående, stemmer den ikke helt overens med at finde et skelet i skoven?

    SvarSlet
    Svar
    1. Martin: Du har ganske ret, min teori hænger ikke sammen med denne opdagelse, derfor håber jeg også halvt, at det ikke er pigens skelet, jeg har fundet - omend det vil give en endelig afslutning på sagen, hvilket hendes familie stadig ikke har fået.
      Min teori er kort fortalt, at pigen er blevet 'zappet' igennem et slags tid-rumhul og over i en parallelverden. Det lyder skørt, er jeg klar over, men mine grunde skal jeg nok lægge åbent ud, når jeg får afsluttet denne sag med knoglerne.

      Slet
    2. Hvornår skal du møde din knogleekspert?

      Slet
    3. Først i næste uge. Har allerede sendt dem af sted, men hun har desværre travlt og kan ikke love at blive hurtigt færdig. Og hvis der skal laves DNA-tests og den slags, kan der risikere at gå endnu længere tid ...

      Slet
  3. Hvor har man pigens DNA fra, og man er dig?

    SvarSlet
  4. Pigens DNA har man ikke, til gengæld er det muligt at bestemme køn og alder, og sammenligne med familiens, hvis de førstnævnte viser sig at passe. En endelig identifikation vil altså, som jeg skrev, nok tage noget tid.

    SvarSlet
  5. Ja, det er nok ganske muligt. Er familien med i processen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft temmelig meget kontakt til dem gennem researchen, men det er ved at være et halvt års tid siden. De sidste par ugers hændelser har jeg ikke orienteret dem særligt om. De har ikke brug for falskt håb, og de opsøger det heller ikke længere.

      Slet
    2. Tror du overhovedet, de er interesserede i, at du graver i historien mere? Måske de bare vil glemme det hele? Omend du måske kommer med forklaringen. Er det nogle gange bedre at være uvidende end værende vidende om sådan en grumsomhed, som det er, hvis det er pigens knogler.

      Slet
    3. Det er noget, jeg talte meget med dem om, og det er et spørgsmål med flere facetter. Jeg tror ikke, at videre efterforskning gør dem noget godt, selvom særligt moren udtrykte et næsten tragisk håb om et svar, da jeg snakkede med hende - ti år efter forbrydelsen.

      Slet
    4. Men uanset hvad: Jeg har brug for et svar nu.

      *Og så kom jeg til at kalde det 'forbrydelsen' i sidste kommentar. Det var en fortalelse. Hændelsen, var det.

      Slet