tirsdag den 10. juli 2012

Historiske fortilfælde


Som jeg kort berørte i det allerførste indlæg her på siden, er der adskillige eksempeler på mystiske og uforklarlige forsvindinger gennem historien, både i ældre tid, men så sandelig også i vore dage.
Følgende side giver en skitsering af omstændighederne for syv af de mere berømte eksempler på uforklarlige forsvindinger gennem historien: http://www.neatorama.com/2008/03/27/seven-mysterious-disappearances/
Flere af disse tilfælde vil skeptikere nok kunne give affeje med mere eller mindre nærliggende forklaringer – fyrtårnspasserne blev skyllet væk af en tidevandsbølge, Amelia Earharts fly styrtede ned et sted i det gigantiske Stillehav, og mesterforbryderen D. B. Cooper var simpelthen for snu til at blive fanget.
Også den amerikanske forfatter og journalist Ambrose Bierce (1842-1913?) bedst kendt for sin novelle ”An Occurrence at Owl Creek Bridge” forsvandt under uforklarlige omstændigheder, da han i 1913 begav sig på en rejse gennem syden mod Mexico. I det sidste brev til sin niece Lora afslutter han: ”I don't know where I shall be next. Guess it doesn't matter much. Adios.” Som det skulle vise sig, vendte han aldrig hverken tilbage eller ankom et nyt sted, ikke i denne verden, omend det er muligt, at han fandt et andet og ukendt sted at leve sine sidste dage. Naturligvis kunne man også i dette tilfælde blot sige, som mange gør, at Bierce, der også kæmpede i den amerikanske borgerkrig og skrev om sine oplevelser der, blev involveret i den mexicanske borgerkrig, og at det blev hans endeligt. Det er endda temmelig sandsynligt, at det forholder sig sådan; ikke desto mindre beskæftigede Bierce sig også med mystiske forsvindinger i sit litterære og journalistiske virke, hvilket gør ham særligt interessant for mig at nævne.

Kilder:
For detaljer om Amelia Earharts rejse og teorier om hendes forsvinden, se: http://www.aerospaceweb.org/question/conspiracy/q0299.shtml eller en af de utallige biografier, der er blevet udgivet gennem årene.
”Ambrose Bierce: Horror as Satire” i S. T. Joshi: ”The Weird Tale” Wildside Press, 1990
Se også Bierces selvbiografi ”A Sole Suvivor: Bits of Autobiography” University of Tennesse Press, 1998

6 kommentarer:

  1. Ej, hvor sjovt, eller det er måske forkert ordvalg, at Bierce også forsvandt sporløst. En bekendt af mig skriver BA om ham. Mener du, ar han måske er det samme sted som pigen? Hvad skriver han om forsvindinger?

    SvarSlet
    Svar
    1. Han skrev et par artikler om tilfælde og også nogle kortere noveller, hvor både forsvindinger og andre halv-overnaturlige fænomener spiller en rolle. Faktisk fremlagde han også en slags videnskabelig teori omkring sådan nogle tilfælde.

      Om han er det samme sted som pigen? Det tvivler jeg stærkt på. Jeg tror på kontekst-afhængige forsvindinger, dvs. faktorer i miljø og personlighed som har en stor virkning på den verden, man træder ind i - det skriver jeg også mere om i bogen.

      Og kunne jeg så få dig til at sende mig en mail med din vens kontaktinfo? Jeg ville da være meget interesseret i at snakke med vedkommende og måske få et nyt perspektiv på Bierce.

      Slet
  2. Det er nu sendt.

    SvarSlet
  3. Næ, det lyder nu lidt interessant med ham Bierce. Kunne du tænke dig at refere lidt af hans "ideer"?

    Mange hilsner
    Ree Dolly

    SvarSlet
    Svar
    1. På et tidspunkt kan det godt være, jeg gør det. Lige nu har jeg dog noget andet planlagt. Poster et nyt indlæg senere på ugen.

      Slet